Return to site

Hvad er nøglen til den cirkulære økonomi?

· Logistik

Hvad er nøglen til den cirkulære økonomi?

Det hurtige og irriterende selvfølgelige svar er: Alt det, man ikke har tænkt på.

Men vi skal naturligvis længere ind i sindet...

Inden vi når dér til, lad os lige se på, hvad et problem kan være i den cirkulære økonomi.

Det kan være et problem - eller en udfordring, eller, hvad flere kalder det nu; et issue - at transportere ressourcer fra A til B. Fysisk. Få fx kaffegrums fra ét sted hen i byen til et andet sted i byen, hvor man kan dyrke svampe i det.

Det er noget sådan som folk fra Kalundborg Symbiosen har fundet ud af siden 1961, som nogle af de første på industriel skala i verden.

Og idéerne til at få affald og råvarer til at flyde lettere rundt i byer, er noget vi i Beyond Coffee er ved at lære. En dag ad gangen. Blandt andet inspireret af, hvad der foregår i andre byer (som WEF i tirsdags har udgivet en rapport om - læs den her).

Vi startede med at køre rundt på el-ladcykler.

Nu har vi skaleret lidt op, sådan at vi kan bruge en elvarevogn til de lidt længere afstande.

Men vi bruger stadig elcyklerne. Vi har bare ikke mandskabet til at bruge dem så aktivt som tidligere. Men vi har stadig brug for rigtig meget kaffegrums. Især når vi nu har 3 farme der skal have op mod 6 tons kaffegrums om måneden (!).

What to do?

Jo, her nærmer vi os nøglen til den cirkulære økonomi.

Nøglen er: de unge - de helt unge.

For kan man ikke få unge mellem 13-20 år til at hjælpe med at cykle rundt og hente kaffegrums som hobbyarbejde efter skole? Og dermed få de unge mennesker til at lære noget om den cirkulære økonomi. Og få nogle lommepenge oven i? Og måske en dag selv starte en lille forretning op, som omdanne affald til højværdi, når de bliver voksne?

Dét kan være én af nøglerne.

Vi har selv lidt kontakt med hvad der lader til at være en fremragende NGO, FritidsAkademiet. De får unge uden for arbejdsmarkedet på Nørrebro og Nordvest i København IND i arbejdsmarkedet.

Men Beyond Coffees fremtidig arbejdskraft behøver ikke komme fra en NGO. Måske kender du nogle unge der kan hjælpe med at cykle frem og tilbage på cykelstier og hente kaffegrums?

Hvis du kender nogle gode unge – eller selv har børn i den alder i København – så tag gerne fat i os.

It has only just begun…

Et styk inspiration: Kalundborg Symbiosen i Kalundborg som startede i 1961. De flytter nu materialer fra A til B ved hjælp af fysiske rør som er ført gennem byen og landskabet.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly