• Gro-boks

    Dyrk økologiske svampe hjemme i køkkenet! Vi har indsamlet økologisk kaffegrums i københavnsområdet og podet det med østershattemycelium. Det er nu klar til at give svampe , alt du skal gøre er at åbne boksen og sprøjte vand på, så kommer der svampe ud!

  • Se hvordan det fungerer på 30 sekunder!

    Hvordan gør man?

    Fjern det udstansede stykke i fronten, skær hul i posen og sprøjt dagligt vand på med en forstøver. Svampene vil vise sig indenfor 7 dage og vokse sig store i løbet af få dage! Stil boksen et lyst sted men hvor der ikke er direkte sol. Jo fugtigere der er hvor den står desto bedre. Står den tørt skal du sprøjte vand på oftere - du kan (nærmest) ikke sprøjte for ofte!

    Bæredygtige svampe

    Gro-boksen er et gennemført cirkulært og bæredygtigt produkt. Den primære råvare er økologisk kaffegrums, som vi har indsamlet, istedet for at det blev smidt ud. Den ydre emballage er lavet af græs, hvilket bruger 40 gange mindre strøm og 3000 gange mindre vand end alm. træmasse papir. Dertil er den blæk der er trykt på emballagen biologisk nedbrydelig, hvilket gør at du trygt kan komme både kaffegrums-substrat og den ydre emballage i din kompost, når den ikke giver flere svampe.

    Økologisk og Cradle2Cradle

    Svampesubstratet i vores gro-boks er statskontrolleret økologisk og emballagen er trykt på det Cradle2Cradle certificerede trykkeri, KLS.

    Mere end én høst

    Efter du har høstet første gang, skal du blot tage posen op af boksen, vende den rundt således at der er en ny side der vender ud imod hullet. Nu skærer du hul og sprøjter vand på her, ligesom du gjorde første gang. Der vil nu igen komme svampe, omend du skal have lidt mere tålmodighed end første gang. Hvis du er heldig og særligt hvis den står fugtigt, vil den kunne give mere end 2 høste, men det kræver tålmodighed!

×
Terms & Conditions
Samtykke ved køb 
Når du afgiver en ordre hos BeyondCoffee ApS, skal du indtaste personlige data som cvr-nr., navn, adresse, e-mail og eventuelt telefonnummer. I forbindelse med dit køb, giver du os samtykke til at opbevare dine data, samt til at bruge dem for at vi kan fuldføre vores forpligtelse overfor dig. 

Bliver data delt med tredjeparter? 
Dine data kan blive delt internt i Beyond Coffee ifb. med afsendelse af varer, reklamationer, returneringer mv. 
Dine data bliver også delt med Visma Software A/S, med hvem vi har etableret en databehandleraftale. 
Dine personlige data kan blive delt med tredjeparter ifb. med markedsføring, og ellers kun hvis den valgte betalingsmetode kræver, at vi videresender information. 
Ingen personlinge data bliver solgt til tredjeparter. 

Hvilke data gemmes, og hvor længe? 
Vi gemmer relevant data så længe vi er ansvarlige i henhold til dansk regnskabslovgivning. For at beskytte dig mod svig, gemmer vi også din IP-adresse.
 

E-mails

Vi sender dig ikke uønskede mails. Vi sender dig kun relevante mails, der relaterer sig til din ordre. Du modtager kun vores nyhedsbrev, hvis du tilmelder dig det.
×
Privacy Policy
Håndtering af personlig data 
Hvis du mener, at vi ikke overholder vores forpligtelser i forbindelse med håndtering af personfølsomme data, kan du også kontakte Datatilsynet.

Rettigheder til data 
I henhold til GDPR har du ret til adgang til de data vi har gemt om dig. Du har også ret til at få de data, vi har gemt, slettet.